Afdelingsleder og brobygger til ny afdeling for Borgernær Sundhed
Region Midtjylland
📍 Herning, Central Denmark Region, Denmark
Job Description
Det er nu Sundhedsreformen for alvor skal realiseres, omsættes til praksis og skabe reel værdi i hverdagen for borgerne. Sammen med vores gode kollegaer i almen praksis, præhospitalet og de omkringliggende seks kommuner – Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Herning og Ikast-Brande – deler vi en fælles ambition om, at vi er dem der lykkes bedst med at implementere sundhedsreformen sammen. Vi vil skabe et nyt fælles tredje, hvor vi sammen finder de gode og kreative løsninger på tværs af kommuner, hospital og almen praksis og medvirker til, at det opleves endnu bedre at være borger og patient i vores del af sundhedsdanmark i Vestjylland.
Til at omsætte ambitionerne søger vi en dedikeret udviklingsorienteret afdelingsleder og brobygger, som kan gå forrest i arbejdet med at skabe en bæredygtig, innovativ kultur og et ambitiøst fagligt miljø i en ny afdeling for Borgernær Sundhed. Ambitionen er, at borgeren oplever nære og tilgængelige sundhedstilbud og mere geografis...